CLAUS JACOBSEN KOMMUNIKATION
Kommunikation Medietræning Journalistik Film TV Bøger

Medietræning & Mediekontakt

Journalister og medier har i dag mindre tid til research end nogensinde.

 

Få medier og dagblade har økonomi og medarbejdere med tilstrækkelig tid til at granske og gå i dybden med et emne – den såkaldte graverjournalistik. Samtidig vokser kredsen af informationsfolk, der ikke nødvendigvis er journaliser i traditionel forstand. Døgnet rundt udsendes meddelelser til medierne, der bruger dem flittigt. Regering og ministerier har gennem 10-15 år indført og udvidet antallet af de såkaldte spindoktorer, som forsøger at styre mediernes nyheder og baggrund. Breaking News er blevet mere almindelig end sjældent.

 

Claus Jacobsen Kommunikation kan dokumentere en særlig indsigt i forskellige mediers redaktionelle virke med afsæt i et omfangsrigt netværk. Den giver grundlag for at vurdere, hvornår, hvordan og hvorfor et budskab i et mediefremstød sættes i gang til hvem og i hvilken sammenhæng for at opnå optimal gennemslagskraft.

 

 

Deltagelse i TV

Claus Jacobsen har lang erfaring i, hvordan og hvornår en medvirkende i TV og radio gør bedst muligt indtryk for at opnå gennemslagskraft og blive forstået af modtagerne.

TV og levende billeder på sociale medier er afslørende: Hvad der er godt forstærkes positivt. Hvad der virker dårligt forstærkes negativt, dokumenterer international massekommunikationsforskning.

Det er vigtigt, at et TV-interview forberedes, uanset om det er direkte eller optaget på forhånd og redigeres af andre.

 

 

Mediekontakt

Claus Jacobsens kendskab til de enkelte mediers arbejdsform og redaktionelle fokus er et væsentligt led i rådgivningen.

Det er afgørende i ethvert mediefremstød, at et nøje kendskab til den og de medier, der kontaktes, er til stede.

Claus Jacobsen Kommunikation har gennem årene rådgivet flere virksomheder og offentlige institutioner om disse udfordringer med afsæt i en strategisk planlægning.

Claus Jacobsen Kommunikation  •  Skagen Publishing House  ·  Phone + 45 8627 6609  ·  Mobil + 45 4029 9072  ·  E-mail: clausjacobsen@pc.dk

Stenvendervej 6, Studstrup, DK-8541 Skødstrup  ·  Brune Banke 23  ·  DK-9990 Skagen